Kuponer

Prozis kan tilbyde sine kunder en række forskellige kupontyper:

  • Tilbagebetalingskuponer
  • Kuponer til forsendelse af produkter i en senere ordre
  • Kommercielle kuponer
  • Reklamekampagnekuponer
  • Pengene-tilbage-kuponer

Tilbagebetalingskuponer

Dette er en kupontype der er skabt med henblik på at gøre tilbagebetalinger mindre besværlige for kunderne. De udstedes via kundeservice og består af alfanumeriske koder. Denne form for kupon oprettes sædvanligvis oven på behandling af klager vedrørende produkter sendt af Prozis eller efter returneringer foretaget af kunden selv. Dens værdi svarer altid til det beløb der er blevet betalt for det pågældende produkt. Ved anvendelse af kuponen vil kunden få et afslag i prisen på sin ordre, svarende til kuponens værdi. Denne type kupon er gyldig i 12 måneder efter udstedelsen. I fald kuponens værdi er højere end selve ordrebeløbet, vil restbeløbet fortfarende være disponibelt som opsparet kuponbeløb der herefter kan anvendes ved næste bestilling. Disse kuponer bliver således kun inaktive når de udløber, eller når hele kuponbeløbet er opbrugt.
Tilbagebetalingskuponer kan anvendes i kombination med andre kuponer i samme ordre.

Kuponer til forsendelse af produkter i en senere ordre

Disse kuponer tjener som erstatning for produkter leveret af Prozis. De udstedes til kunden via kundeservice og består af alfanumeriske koder. Denne type kupon oprettes sædvanligvis oven på behandling af klager vedrørende produkter sendt af Prozis eller efter returneringer foretaget af kunden selv.
Kuponerne gør det muligt for kunden at tilføje det pågældende produkt eller produkter gratis til sin nye ordre. Den har ubegrænset gyldighed.

Kommercielle kuponer

Kommercielle kuponer udstedes oven på korrespondance mellem kunden og kundeservice som modydelse for feedback, forslag og klager. De er udviklet af Prozis med henblik på fortsat at sikre en høj kundetilfredshed.
De består af alfanumeriske koder der udstedes via kundeservice. Denne type kuponer kan kun benyttes én gang, og hvis ikke kuponens samlede værdi anvendes, vil det resterende beløb gå tabt. Kommercielle kuponer er gyldige i 6 måneder efter udstedelsen.

Reklamekampagnekuponer

Denne slags kuponer tillader kunden at gøre brug af de forskellige kampagner der offentliggøres via Prozis´ direkte kommunikationskanaler som f.eks. e-mails eller sociale netværk, eller gennem partnere, sportsfolk eller repræsentanter for Prozis.
Kuponkoderne kan være enten alfanumeriske eller udelukkende bestå af bogstaver.
Alle tilbud og fordele der er forbundet med denne type kupon, f.eks. et afslag på ordreværdien eller tilføjelse af et gratis produkt, ses straks i kundens indkøbskurv.
Kuponernes udløbsdato samt maksimale antal anvendelser kan variere alt efter kampagne, og deres anvendelse er underlagt de betingelser der er nævnt i hvert nyhedsbrev eller anden form for publikation.
Denne kupontype kan ikke anvendes på følgende mærker: +WATT, Max Protein, Victory Endurance, Weider.

Pengene-tilbage-kuponer

Denne kupontype er udviklet for at give Prozis´ kunder bedre mulighed for at administrere deres indkøb.
Selvom penge-tilbage-kuponer til en vis udstrækning kan betragtes som reklamekampagnekuponer, har de fået tildelt deres egen kategori fordi de har en særskilt funktion. Det de har til fælles med reklamekampagnekuponer, er at de udstedes af Prozis som en del af en tilbudskampagne stillet til rådighed for kunderne.

Prozis giver kunden mulighed for at akkumulere en butikssaldo i form af en penge-tilbage-kupon. Afhængig af det samlede beløb som kunden har betalt for produkterne i kampagnen, samt den angivne procentdel, beregnes en værdi der svarer til rabatprocenten. Dette resulterer i en kuponkode der kan anvendes på den næste ordre. Denne type kupon kan være enten alfanumerisk eller udelukkende bestå af bogstaver.

Penge-tilbage-kuponen sendes til kunden i samme e-mail som fakturaen.

Har kunden valgt betalingsmetoden kontant-ved-levering*, vil kuponen først blive aktiveret når Prozis´ økonomiafdeling har modtaget en betalingsbekræftelse. Dette sker ca. 3 uger efter at ordren er leveret.

Denne type kupon kan kun anvendes én gang. Hvis ikke hele kuponens samlede værdi anvendes på én bestilling, vil kunden derfor miste det resterende beløb.
De kan ikke anvendes i kombination med andre penge-tilbage-kuponer eller nogen anden kupontype med undtagelse af tilbagebetalingskuponer. Anvendelsen af denne kupontype udelukker kunden fra enhver akkumulering af butikssaldo via en eventuelt igangværende pengene-tilbage-kampagne. Med andre ord, hvis der ved ordreafgivelsen anvendes en kupon udstedt i forbindelse med en tidligere pengene-tilbage-kampagne, kan kunden ikke samtidigt akkumulere butikssaldo via en aktuel kampagne. Forsendelsesomkostninger kan ikke betales ved hjælp af en pengene-tilbage-kupon.
Penge-tilbage-kuponer er gyldige i 90 dage fra aktiveringsdatoen.

Når et produkt købt i forbindelse med en pengene-tilbage-kampagne returneres til Prozis, og i fald den gennem købet oprettede kupon allerede er blevet anvendt, vil det beløb der blev opsparet gennem købet, blive fratrukket det beløb der skal tilbagebetales.

*Denne betalingsmetode er ikke tilgængelig i alle lande.

Generelle anvendelsesbetingelser

Kunden bestemmer selv hvilken kupon eller kupontype der skal anvendes, og har således fuld frihed til at vælge netop den kupontype der passer bedst.

Alle kuponkoder skal indtastes og valideres i en dertil afset boks der vil blive vist i trin 4, "Bekræftelse", af bestillingsprocessen.